Vejledning om revision af planen for det kommunale redningsberedskab

Beredskabsstyrelsen udgav i april 2010 ovenstående vejledning. I vejledningen kan man bl.a. læse følgende om rednigslifte/drejestiger:

Indsættelse af drejestige/redningslift
I Frederikssund har man ikke før haft en drejestige. Beredskabschef Kim Lintrup:
”Arbejdet med den risikobaserede dimensionering har vist, at Frederikssund Kommune har en del risikoobjekter, hvor analysen har vist et behov for, at beredskabet kan foretage redning og arbejde i højden. Et behov den gamle dimensioneringsbekendtgørelse ikke tog højde for.”

I Sorø Kommune har man heller ikke tidligere haft drejestige eller redningslift. Beredskabschef Sven Urban Hansen:
”I forbindelse med risikoanalysen blev det påpeget, at vi havde behov for at styrke vores muligheder for personredning i bygninger med mere end 3 etager. I dag bruges en 18 m påhængsstige til personredning i disse situationer. Påhængsstigen er dog ikke tidssvarende, hverken sikkerhedsmæssigt eller arbejdsmiljømæssigt, hvorfor der i oplæg til det fremtidige serviceniveau blev indarbejdet et ønske om anskaffelse af en 30 m stige eller redningslift. Efterfølgende har byrådet bevilliget de nødvendige midler, således at en ny redningslift kunne indsættes i beredskabet den 1. april 2010”.

Bornholm har heller ikke tidligere rådet over redningskøretøjer til høje bygninger. I modsætning til de to ovennævnte eksempler er situationen på Bornholm den, at man ikke umiddelbart kan tilkalde nabohjælp, så der er nu indsat en drejestige i Allinge (Gudhjem) og en redningslift i Rønne. Viceberedskabschef Palle K. Tourell:
”I forbindelse med udarbejdelsen af risikoanalyserne stod det klart, at der manglede materiel til indsatser ved høje bygninger, krydstogtsskibe mv. I den reviderede alarmeringsplan for Bornholms Brandvæsen tilkaldes lift eller stige således i førsteudrykningen til brand i etageejendomme, institutioner, industribygninger samt brand i skib ved kaj. Herudover afsendes køretøjerne også i førsteudrykningen ved skorstensbrande.”

Kommunalt Brandvæsen, Nyheder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.