Frederikshavn – Vendsyssels eneste kommunale beredskab

Frederikshavn er en af Nordjyllands største byer og kendt som en vigtig havneby med færgeforbindelser til både Sverige, Norge og Læsø. Byen ligger smukt ved Kattegat og er omgivet af kystlandskaber, skove og de kendte, hvide palmestrande. Med sin maritime arv og sit strategiske udgangspunkt har Frederikshavn gennem tiden været både et militært og et civilt knudepunkt.

I dag er byen hjem for godt 22.000 indbyggere og rummer et aktivt erhvervsliv, der især er præget af skibsværft, industri og servicevirksomheder. Samtidig byder Frederikshavn på et levende kulturliv med koncertsteder, museer og festivaler – og byens placering gør den til et naturligt centrum for handel, uddannelse og oplevelser i det nordligste Jylland.

Frederikshavn Brandvæsen har eksisteret i mere end hundrede år. Brandvæsenet fik deres første motoriserede køretøj i 1928 og er det eneste kommunale brandvæsen i Vendsyssel (hvis man ser bort fra Nørresundby, som dækkes af stationen i Aalborg syd for fjorden). I dag er det en af Nordjyllands Beredskabs største stationer og driver bl.a. et stort autoværksted.

I stil med Hjørring og Aalborg, fik stationen 7. august 2024 leveret en ny drejestige. Den nye drejestige på et nedbygget Scania L 360 chassis og er opbygget af Magirus som en M32L-AS (DLAK 23-12) redningsstige. Tidligere havde Frederikshavn en Mercedes Econic med en Bronto F32RL redningslift fra 2005. Den er nu flyttet til stationen i Aars. (se billede nederst). Frederikshavns nye køretøj er ligeledes en del af det store stigeudbud der gennemført for ca. fem år siden med Østjyllands Beredskab som tovholder.

Chassis:
Nummerplade: 13 01 (Registreringsnummer: KF12260)
1. reg. dato: 17-06-2024
Stelnr.: YS2L4X20005705821
Mærke: Scania
Type: L 360 B4x2NB

Opbygning:
Mærke: Magirus
Model: M32L-AS (DLAK 23-12)
Løbenr.: 40877

Den tidligere Bronto F32RL redningslift fra Frederikshavn Brandvæsen, der i dag er placeret på stationen i Aars. Billedet er venligst udlånt af www.alarmenlyder.dk
Drejestiger, Kommunalt Brandvæsen, Redningslifte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.