Sønderborg Brand & Redning, har i dag to højderedningskøretøjer. En Bronto F32MDT på et Mercedes-chassis der blev idriftsat i 2000. Redningsliften står i dag ved det kommunale brandvæsen i Sønderborg. Derudover råder Gråsten Frivillige Brandværn over en drejestige fra Københavns Brandvæsen (årgang 1994). Stigen er en Magirus på en Iveco-Magirus 120-25 AN der tidligere har kørt som S1 på stationen på Christianshavn i perioden 1994-2006.
Stigen blev indkøbt brugt for kr. 700.000 tilbage i 2011. Nu har stigen så været til eftersyn og køretøjet skal hovedrenoveres hvilket vil koste ca. 690.000.
Nu står Sønderborg Brand & Redning med tre muligheder. Enten skal pengene findes i kommunekassen eller også skal køretøjet afhændes. En sidste mulighed er at man afhænder redningsliften fra Sønderborg, og bruger pengene herfra til at renovere stigen i Gråsten. Herefter flyttes stigen så til Sønderborg, hvor behovet for et højderedningskøretøj er størst.
Læs også artiklen på beredskabsinfo.dk
Sønderborg fik sidste år renoveret deres redningslift, hvilket også afstedkom en større udgift. Læs artiklen på drejestige.dk