“Ny” drejestige til Nordvestjyllands Brandvæsen

Det er ikke hver dag at listen over stationer med højderedningskøretøjer får et nyt medlem, men 2021 har indtil videre set 2 nye stationer på listen. På Sjælland har station Farum overtaget en Bronto F32RL årgang 2009 monteret på en Mercedes-Benz 1829L Econic fra station Frederikssund.

I Jylland fik en anden station tirsdag eftermiddag en overraskelse. Kun ganske få brandfolk vidste at Nordvestjyllands Brandvæsen havde indkøbt et “nyt” køretøj til stationen i Lemvig. Vi må formode glæden var stor da Glostrups tidligere drejsetige, en Scania 94D med en DLK 23/12 (32 m.) Magirus drejestige fra 1999, trillede op foran brandstationen.

Glostrups tidligere drejestige blev ved dannelsen af Hovedstadens Beredskab udskiftet med en Iveco Magirus 160 E30 FF med Magirus opbygning. Stigen kommer tidligere fra Københavns Brandvæsen. Efter tiden i Glostrup har drejestigen har i en periode været udlejet til både Østjyllands Brandvæsen og Beredskab & Sikkerhed.

Billederne herunder er fra dens tid i Østjyllands Brandvæsen, hvor den var stationeret på station Aarhus Syd.

Chassis:
Nummerplade: CZ63795
1. reg. dato: 12-11-1999
Stelnr.: YS2P4X20001249005
Mærke: Scania
Type: P94 GB4X2NZ 260

Opbygning:
Mærke: Magirus
Model: DLK23/12-14701
Løbenr.: 8193801011909

Du kan også læse artiklen og se videoer fra Folkebladet Lemvig her: https://folkebladetlemvig.dk/artikel/video-kan-komme-32-meter-op-brandfolk-fik-leveret-nyt-arbejdsredskab

Drejestiger, Kommunalt Brandvæsen, Nyheder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.