Afløser til Bobcat’ene i København

Københavns Brandvæsen har på stationerne Fælledvejen og Vesterbro placeret to stk. “afprodsstiger” og derudover en i reserve,

Konceptet blev opfundet i 1993 i et samarbejde mellem Københavns Brandvæsen og Bobcat importøren i Danmark. Det bygger på en Bobcat 753, som har fået tilføjet en tredie aksel. Førerkabinen er trukket længere ned, hvorefter man har monteret støtteben og 3 sektioner af en Metz DL24 drejestige.

Opfindelsen blev videresolgt til Stockholm, hvor den kører under navnet “Alleycat”

Køretøjerne fremføres under udrykning på en Mercedes Benz 1120 L med skydelad i stil med dem man se på autohjælpsvogne.

Stigerne er nu ved at være slidte og brandvæsenet har ledt efter en afløser.

I marts 2015 gennemførte man et udbud på anskaffelsen af 2 stk. lifte til Københavns Brandvæsen (og med en option på lifte til Århus, Odense og Ålborg kommunale brandvæsener). Vinderen af udbuddet blev dansk og der er indgået af aftale om indkøb af to stk. teleskop larvefodslifte af typen 2350 RJ fra Omme Lift i Sdr. Omme.

Liften blev også anskaffet af Räddningstjänsten Storgöteborg i 2013 og placeret på hovedbrandstationen, hvorfra den fremføres på en Volvo FES300 Euro5 4×2 med skydelad opbygget af Sala Brand.

Gøteborgs lift (billede fra twitterbrugeren @KickiLindfeldt)

Gøteborgs lift (billede fra twitterbrugeren @KickiLindfeldt)

Se flere billeder af Gøteborgs lift her: salabrand.se

Liften har følgende specifikationer (jf. producentens hjemmeside):
Max. arbejdshøjde: 23,2 m.
Max. arbejdsradius: 12,2 m.
Transportstørrelse (H*B*L): 1,99 m. * 1,1 m. * 6,7 m.
Max. kurvlast: 200 kg.
Totalvægt ca.: 3.150 kg.

Den første af de to lifte skal leveres omkring uge 34 og den anden i uge 37.

Omme-02

 

Mere om selve udbuddet kan læses her: Resultat af udbud

Afprodsstiger, Kommunalt Brandvæsen, Nyheder, Udbud
One comment on “Afløser til Bobcat’ene i København
  1. Pingback: drejestige.dk | Første billeder af Bobcat’ens afløser i Københavns Brandvæsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *