Hovedstadens Beredskab skriver i udkastet for deres risikobaserede dimensionering for 2025-2028 følgende omkring deres brug af stiger.
Hovedstadens Beredskab råder over forskellige stigetyper – drejestiger, afprodsstiger, liftmateriel og andet udstyr, der anvendes både til redning fra højder og dybder, brandslukning og visse løfteopgaver.
Drejestigen anvendes til redning af personer i bygninger via bygningens redningsåbninger samt til udvendigt slukningsarbejde evt. i højden. Der er de kommende år behov for udskiftning af disse, hvor der i den forbindelse er behov for at undersøge det operative behov for antallet af drejestiger og placeringen af disse på Hovedstadens Beredskabs stationer.
Elementer, der skal inddrages i denne analyse, er, at byggeriet stadigt bliver højere eller ”dybere” med større afstand fra gaden til bygningens bagkant. Det kan vanskeliggøre bidrag til brandbekæmpelsen fra højde, hvor der i dag anvendes drejestiger.
Afprodsstigen fremføres på et andet køretøj og afprodses (frigøres), når den skal i brug. Den anvendes typisk til indsats inde i gården for en ejendom, hvor en drejestige ikke er i stand til at køre ind.
Afprodsstigerne har en alder, hvor reservedele ikke længere produceres, hvilket gør vedligeholdelsen vanskelig. Helt særligt gælder det, at afprodsstigerne til brug i baggårde ikke længere vil kunne anskaffes.
Afprodsstigerne er kendetegnede ved at være bekostelige i forhold til anskaffelse, vedligeholdelse og drift. Herudover er der tale om materiel med en lav anvendelseshyppighed, men som har en stor effekt under anvendelse.
Selvom formålet med afprodsstigerne er at fungere på områder, hvor en drejestige ikke kan få adgang, viser det sig i praksis, at afprodsstigerne adgangsforhold også er begrænsede/ikke til stede, idet gårdarealer mv. er nyttiggjort til eksempelvis rekreative formål, opbevaring af beholdere til affaldssortering eller cykelparkering.
Hovedstadens Beredskab er opmærksom på, at mange bygninger er opført med lovkrævede redningsåbninger i form af vinduer ol. i facaderne. I tilknytning til redningsåbningerne er der også et krav om, at der etableres stigeredningsarealer, hvor f.eks. stigerne skal placeres under redningen. Her indgår også, at disse arealer skal holdes fri på en måde, så der – i en baggård el. – er adgangsmuligheder fra gaden til redningsarealet. Beredskabet har ikke en oversigt over reserverede stigeredningsarealer, herunder om de stadig eksisterer.
Erfaringerne viser dog, at mange af disse arealer og adgangsveje ikke længere – som forudsat – er friholdt med henblik på beredskabets arbejde. Det kan betyde ingen eller vanskeliggjort ad gang og dermed stærkt forsinket indsats.
Derfor ønskes der en revurdering af antal, typer, organisering, udrykningsmæssig anvendelse og tilpassede driftsmæssige rammer for stigeområdet. Revurderingen skal bidrage til en mere effektiv og driftsmæssig udnyttelse af stiger, mandskab og faciliteter.
Derfor har Hovedstadens Beredskab indledt en analytisk revurdering af:
- Det operativt baserede behov for stigekøretøjer, deres placering og bemanding.
- Effektive alternative muligheder for at udføre redning i baggårde i tilfælde af brand samt organisering mv. af et sådant kapacitetsområde.
- Muligheder for udførelse af brandslukning fra højden, herunder i bygninger beliggende bag forhuset.
Inden for hvert delområde vil der blive udarbejdet beslutningsoplæg med henblik på gennemførelse af den nødvendige udvikling af området.
