Nyt udbud fra Beredskab Øst

Beredskab Øst har 26. juni udsendt en ny udbudsbekendtgørelse. Beredskab Øst ønsker at indkøbe en ny (eller lettere brugt) drejestige med tilhørende service i ca. 11 år.

Udbudsbekendtgørelsen kan læses her: http://ted.europa.eu/udl?uri=TED:NOTICE:248927-2017:TEXT:DA:HTML

Udbuddet løber til 27. juli 2017 og der forventes kontraktstart ca. 1. september 2017. Herefter har vinderen max. 2 måneder til at levere køretøjet til Beredskab Øst.

Beredskab Øst har udarbejdet 111 punkter i kravspecifikationen til det nye køretøj. Af de mere relevante er at man stiller sig tilfreds med et lettere brugt køretøj, dog max. 2 år gammelt på leveringstidspunktet. Det betyder at det ikke kan komme på tale at overtage den nuværende lejede stige i Gentofte, da den registreret 1. gang d. 14. marts 2014 og dermed passerer 3,5 år når kontrakten indgås.

Køretøjet skal leveres i rød (RAL 3000) men med kofanger og dørkarme i hvid (RAL 9010), hvilket virker besynderligt set i lyset af at beredskabets øvrige køretøjer alle er helt røde.

Stigen skal leveres med knækled, og den skal ligeledes kunne bruges til arbejde under vandret (eksempelvis til redning i havnebassiner o.lign.), derforuden skal den leveres med automatisk sammenpakning. Der skal i kurven, som skal kunne bære 400 kg. ligeledes være fastmonteret en vandkanon.

Med en leveringstid på max. to måneder efter kontraktstart, og med muligheden for at levere et lettere brugt køretøj, kan det tænkes at beredskabet tilbydes en demostige fra enten Metz eller Magirus.

Kommunalt Brandvæsen, Nyheder, Udbud

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.